I Thisted IK har vi et sponsor- og fondsudvalg, der arbejder målrettet med at skaffe midler til klubben.
I de seneste år er der søgt og hjemtaget mange fondsmidler, og vi arbejder hele tiden på at udvide vores portefølje af sponsorer, så vi kan skabe de bedst mulige rammer for vores medlemmer.
De lokale sponsorer spiller en helt central rolle for foreningslivet i Thisted IK. Deres opbakning er uundværlig og gør det muligt at tilbyde børn og unge gode faciliteter, oplevelser og fællesskab i klubben.
Gennem en kombination af fondsstøtte og sponsorater kan vi fortsat udvikle Thisted IK og sikre, at håndbolden i klubben står stærkt – både nu og i fremtiden.