Pædofili

Thisted Håndbold klubs politik om pædofili

 

TIK ønsker at sikre sine ungdomsspillere mod pædofili.

 

Det skal først og fremmest ske gennem en aktuel, tæt og åben dialog mellem forældre, trænere og ledere. Denne dialog opfordrer vi alle til at bidrage til.

 

Samtidig vedtog folketinget den 16. juni 2005 en lov som betyder at vi fra den 1. juli 2005 skal indhente en børneattest før vi ansætter trænere og holdledere som skal have direkte og vedvarende kontakt med børn og unge under 15 år

 

Denne lov giver klubben ret til at tjekke hvorvidt trænere eller holdledere er anmeldt eller dømt for pædofili i form af blufærdighedskrænkelse eller deciderede seksuelle overgreb mod børn og unge under 15 år.

 

Denne lov håndhæver vi selvfølgelig i TIK. Vi har valgt at tjekke alle trænere både de trænere der går i klubben i forvejen samt alle nye trænere som bliver ansat i klubben.

 

En konsekvent kontrol udefra definerede og objektive kriterier bør medvirke at skabe en fornemmelse af en vis tryghed i klubben.
Kontrol af personer i DCK bør til gengæld ikke medvirke til en falsk tryghedsfornemmelse, idet registret alene omfatter personer som formelt er anmeldt eller dømt for pædofiliforhold.

 

Rent juridisk skal de pågældende trænere og holdledere give skriftligt samtykkeerklæring, før TIK må søge oplysninger i det pågældende register.